I Fønix tilbydes gratis telefonisk rådgivning til børn-og ungerådgivere med fokus på, om en given sag falder inden for målgruppen for Fønix. Rådgivningen har til formål både at afklare henvisningsgrundlaget og at understøtte den tidlige opsporing af seksuelt bekymrende adfærd. Ved at tilbyde en lettilgængelig og kvalificeret drøftelse kan Fønix medvirke til, at børn får den rette hjælp på det rette tidspunkt – ofte før adfærden eskalerer og udvikler sig til mere alvorlige overgreb.
Det kan også omhandle en kort sparring forud for en børnesamtale.
Telefonisk rådgivning bidrager samtidig til at styrke praksis i almensektoren ved at give børne-og ungerådgivere et fagligt grundlag for at vurdere bekymringer, handle hensigtsmæssigt og skabe sammenhæng mellem indsatser på tværs af systemer.
Rådgivningen kan enten foregå over telefon eller mail. Der ydes ikke gratis rådgivning til øvrige fagpersoner.